+45 76 98 23 00

Montage

Hvis du ikke selv ønsker at stå for montagen af trappen, tilbyder Trappefabrikken igennem veluddannede samarbejdspartnere også at stå for denne vigtige del af det at få en ny trappe.

Vigtigheden af en nøjagtig og grundig montage kan ikke overvurderes og ofte fremkommer den sidste finish igennem dette arbejde. Vi har igennem mange år uddannet og samarbejdet med gode danske trappemontører og igennem et planlagt forløb arrangeret af Trappefabrikken, tilbyder vi levering og montage af deres nye trappe i en forretningsgang.

Bemærk: Denne vejledning er generel og kan afvige fra netop din montage!

 

  1. Trin 1
  2. Udtrin
  3. Bag-/murvange
  4. Forvange
  5. Håndlister
  6. Startmægler
  7. Slutmægler
  8. Balustre
  9. Børnesikring
  10. Stødtrin
  11. Vandret håndliste
  12. Slutsceptre (40 x 40 mm)
  13. Underløber
  14. Støttemægler
  15. Dækkant
  16. Etagehøjde
  17. Lofthøjde

Det er mest praktisk at være to til montagen

Start altid montage med at måle etagehøjden. **hvis trappen er produceret med 20 mm regulering i bunden (skal fremgå af tegningen hvis det et tilfældet) og hvis etagehøjden stemmer overens med angivet etagehøjde på tegningen skæres de 20mm regulering af vanger og startmægler. Er der uoverensstemmelser mellem den etagehøjde der måles og den, som er angivet på tegningen ændres der i den regulering, der skæres af

 1. Start med en bagvange. Sæt 5 x 70mm skruer i fra bagsiden (fig. 1) og vend den med trinsiden opad (fig. 2). Er der børnesikring, monteres det nu. (Se monteringsvejledning til børnesikring nederst). Læg en tynd stribe af silikone i nederste hjørne, hele vejen rundt i trinudfræsningen.

Fig. 1

Fig.1

Fig.2

2. Trin sættes i udfræsningen og skubbes helt tilbage til bagkanten (fig. 4) . Skru nu trinnet fast fra undersiden.

Fig. 3

Fig. 4. Det er vigtigt at trinnet er skubbet tilbage i bagkanten.

3. Resten af trinene monteres i bagvangen.

Fig. 5. Meget vigtigt, at der er 15mm i fremspring på evt. hjørnetrin på trappen. ( pkt. 1)

4. Forvangen lægges med trinsiden opad og silikone lægges i, som ved bagvangen.

Vangen vendes og lægges ned over trinene (fig. 6) og bankes på plads med en gummihammer eller en slåklods. Husk at skubbe trinene helt tilbage til bagkanten. (5x70mm skruer)

Er trappen med stødtrin, sættes de løse i, (er ikke illustreret) inden man monterer forvangen (fig. 7). Stødtrin fastgøres herefter med 5 x 40mm skruer.

Fig. 6

Fig. 7

5. Ved kvart og halvsvingstrapper monterer man nu hjørnestolper og slutmægler. Husk silikone i udfræsningerne, ellers kan trappen komme til at knirke (fig. 8). Der bruges 6x90mm. skruer. Tjek at alle skruer er på plads og at alle samlinger er tætte. Nu monteres alle skruer på hjørnestolper/slutmægler (fig. 9).

Fig. 8

Fig. 9

Fig. 10. Slutmægler (1) og hjørnemægler (2)

6.Når løbene er samlet, kan man, hvis der er plads nok i trappehullet, samle hele trappen (fig. 11). Alternativt må kan man stikke  øverste løb op først, understøtte med lægter og derefter samle løbene. Husk igen silikone i udfræsningerne. Der bruges 5x80mm skruer.

Fig. 11

7. Trappen sænkes nu på plads og man sætter forsigtigt kiler fast mellem vanger og væg (fig. 12) for at holde trappen fast og for at få den ønskede luft mellem vange og væg. Udtrinet skal passe med gulvet på 1. sal Check trin 1 (fig. 13). Det er vigtigt, at både trin 1 samt udtrinet er i vater.

Fig. 12

Fig. 13

8. Huller til fastgørelse af trappen i væg, er ikke forboret fra fabrikken, da vi ikke har mulighed for at se, hvor underlaget er bedst. Skruer samt plugs til montage i væg medleveres ikke.

Før den endelige fastgørelse af trappen forbores med Ø5mm bor (fig. 14), derefter undersænker man Ø5mm hullet med en 12mm bor. Dybden på undersænkningen skal være ca. 15mm. Eftermonter dækpropper i alle undersænkede huller.

Fig. 14 
Kom altid silikone i alle balustrehuller, både i vanger og håndlister.

Montagevejledning vandret gelænder

Ved længder over 2500 mm, bør der monteres en støttemægler, der sadles ned over dæk.

82x82x1200. Se figur 15 og 16.

Fig. 15

Fig. 16

Montagevejedning børnesikring

Børnesikringer er altid nemmest at montere på trinnene før trappen samles. Start med at få forboret børnesikringerne med en 6 mm bor (fig. 17). Derefter monteres de på undersiden af forkanten på trinene med 5 x 60mm skruer. De skal monteres 40 mm fra forkanten. Børnesikringerne skal centreres sidevejs.

Vær MEGET opmærksom på at få vendt trinnet rigtig før montering af børnesikringen.

Fig. 17